Lydspor
– leg med lyd i bibelske fortællinger
I stort set alle danske kirker findes et orgel. Med sine mange forskellige stemmer og klange kan orglet imitere mange forskellige instrumenter, og dermed spille som et helt orkester.
Orglet spiller både til barnedåb, bryllup og begravelse; både til hverdag og til fest. På den måde udgør orglet lydsporet til ritualer og fortællinger, der tematiserer menneskelige grundstemninger som glæde, sorg, tomhed og fylde. Dette lærer eleverne om på et besøg i den lokale kirke.
Animationsfilm og Lydmaskinen
Som indledning til forløbet ser eleverne animationsfilmen Lydbølgen. Med denne film som afsæt skal eleverne arbejde med musikkens og lydenes sprog gennem leg og eksperimenter. Dette foregår på en online lydplatform: Lydmaskinen, hvor eleverne online sampler deres egen musikfortælling af effektlyde, reallyde og stumper af orgelmusik. Som afslutning lyttes til de lydspor, som eleverne har skabt.
Bibelske fortællinger
I projektet skal eleverne arbejde med fem bibelfortællinger: Noas ark, Jonas i hvalfisken, Moses i sivkurven, Marias historie og Den lamme i Kapernaum.
Du finder kirkebesøget her: