fupz og bibelhistorier

– eksistens, humor og gudsbilleder

Dato: 1. oktober 2024, kl. 14:30-16:30

Hvor: OBS nyt sted: Kirkecenter Højvangen Mallinggårdsvej 3, 8660 Skanderborg

 

V/ Kim Fupz Aakeson, forfatter

”Det er nærmest helt komisk, hvor mange gange jeg har brugt det bibelske univers. Det er rigtig, rigtig mange gange, men det er altså fordi Bibelen tager hul på en masse eksistentielt.
Den diskuterer, hvad det vil sige at være
menneske, den har relevans, noget som det stadigvæk giver mening at tale om, trods det at den har mange år på bagen.”

Vi har inviteret forfatter Kim Fupz Aakeson til at fortælle om sit forfatterskab og om sine billedbøger, der tager afsæt i bibelske fortællinger.

Hvad er det, der er så interessant ved disse gamle bibelfortællinger, at Fupz skriver moderne børnelitteratur med afsæt i dem?

Det bliver med garanti en eftermiddag i fornøjeligt selskab med én af dansk litteraturs helt store navne.