Julemysteriet

– En spændende, faglig og lokal julekalender

En julekalender for hele klassen

Skal dine elever julehygge og lære på samme tid? Med vores spændende julekalender kan du kombinere julehygge med lokalhistorisk og kristendomsfaglig viden samt danskfaglige opgaver.

Julekalender-fortællingen er delt op i 15 afsnit, så det passer med skoledage i december. Der læses højt ca. 10 min. hver dag, og derefter er der opgaver, hvor eleverne på forskellig vis kan arbejde med dagens afsnit. Klassen får også en stor plakat, som kan pynte i klasseværelset, hvor der hver skoledag skal sættes et klistermærke.

Historien

De to søskende, Asta og Lukas, skal tilbringe hele december måned på den gamle slægtsgård med deres julehadende onkel, Finn Nissen.

Asta og Lukas finder ved et tilfælde en mystisk kiste på loftet af slægtsgården, og indholdet i kisten sender dem på jagt i deres lokalområde omkring Skanderborg og Odder. Her venter der flere kister med gåder og hemmeligheder. Forhåbentlig kan de være med til at løse familiens gamle julemysterie, så der igen kan fejres jul på slægtsgården.

 Projektet indeholder:

Julehistorie opdelt i 15 afsnit

Lærervejledning

Julekalender-plakat med tilhørerende klister- mærker til hver skoledag

Målgruppe: 0. – 3. klasse 

Fag: Kristendomskundskab og dansk

Lektioner: 30. min. hver dag i dec. måned

Periode: December 2024