Fold en bibel
Bibelen er en af verdens mest læste bøger igennem tiden, men hvad handler den egentlig om? Hvem har skrevet den – og hvor gammel er den?
I dette undervisningsmateriale vil eleverne få grundlæggende viden om bibelen, dens oprindelse, opbygning og forskellige genrer.
Bibelen vil igennem projektet blive opdelt i otte temaer:
Det Gamle Testamente:
Loven
Historien om jøderne
Poesien
Profeterne
Det nye testamente:
Evangelierne
Apostlenes gerninger
Brevene
Johannes Åbenbaringen
Projektets otte lektioner spejler hinanden, så eleverne vil finde genkendelse og rutine i tilgangen til opgaverne.
Projektet er analogt og formidlingen sker igennem fortællinger, samtaler, leg og et kreativt produkt – en foldebog. Foldebogen er enkel at lave, og når projektet er afsluttet vil hver elev have sin egen foldebog, hvor billeder og ord giver eleven et overblik over bibelens indhold.
Målgruppe: 1. – 3. klasse
Fag: Kristendomskundskab
Lektioner: 9 lektioner
Periode: Fra september 2023