Ungdommen nu til dags!

– hvad er det gode ungdomsliv?

Teaterforestillingen er desværre fuldt booket!

Projektet kan gennemføres med eller uden teaterforestillingen, så vi tilbyder fortsat undervisningsmaterialerne til projektet samt bogen “Til ungdommen” af Linn Skåber. 

Skriv i besked-feltet, hvis du ønsker at komme på afbudslisten til forestillingen.

Ungdommen er skiftevis genstand for forherligelse og forbandelse. Gennem tiden er den blevet skudt meget i skoene, når det kommer til spørgsmålet om, hvad det gode ungdomsliv er – men hvad siger de unge egentlig selv?

Den norske forfatter, Linn Skåber, har skrevet en bog, der giver ungdommen stemme. Med udgangspunkt i interviews med unge mennesker har hun forfattet små tekster, der tager ungdommen alvorligt. Teksterne er skrevet som monologer og kommer omkring både de helt små umærkelige nuancer og de kæmpestore
begivenheder, som ungdomslivet bliver formet af.

Med afsæt i et udvalg af bogens tekster undersøger dette projekt nogle af de eksistentielle spørgsmål og overvejelser, der vedrører ungdomslivet i overgangen fra barn til voksen.

Projektet indeholder:
Lærervejledning
Elevplakat
Forslag til opgivelsesliste/prøveoplæg
Linn Skåbers bog ”Til Ungdommen”
(Én bog pr. tilmeldt lærer)
Mulighed for teaterforestilling i Kulturhuset i Skanderborg 22.02.23 kl. 12.30-14 – i samarbejde med Kulturskolen, Skanderborg. Vi betaler for bussen.

Målgruppe: 8. – 10. klasse 

Fag: Kristendomskundskab og dansk

Lektioner: Minimum 8 lektioner

Periode: Fra januar 2023