
Fællesskab i fællessang
– hvad sangen gør ved os
Obs.: Dette er et Godt fra gemmerne-materiale. Det betyder, at det er et projekt, hvor der er en rest fra et tidligere skoleår. Når du bestiller materialer fra Godt fra gemmerne, skal du udfylde tilmeldingen nederst på siden, som du plejer. Når vi har modtaget din tilmelding, skynder vi os at tjekke, om vi har alle de ønskede materialer på lageret, og herefter kontakter vi dig. Det er derfor først, når du modtager en mail fra os, du kan være helt sikker på, om der er mere tilbage af det ønskede materiale.
Den unikke danske tradition for fællessang har en indgroet plads i dansk kultur. Den bruges i mange sammenhænge – lige fra den gladeste runde fødselsdag, til den mest sørgmodige afsked.
Dette forløb tager udgangspunkt i Grundtvig og hans tanker om dannelse til fællesskab gennem fællessang. I projektet møder eleverne selveste Grundtvig i form af en skuespiller, der i fire korte film introducerer de sange, som eleverne skal arbejde med:
– Jeg gik i marken og vogtede får
– Velkommen i den grønne lund
– Morgenstund har guld i mund
– Du som har tændt millioner af stjerner
Igennem filmene lærer eleverne om Grundtvigs liv, tanker og samtid. Der kan arbejdes med sangene i enten kristendomskundskab eller musik – eller begge fag.
Målgruppe: 3. – 4. klasse
Fag: Kristendomskundskab og evt. musik
Lektioner: 8 lektioner samt evt. besøg af sangkonsulent samt fællessang i kirken
Periode: Fra sept. 2023