Halloween
– Græskar, slik og (u)hygge
Sommeren er knapt omme, før butikkerne vidner om, at Halloween er nært forestående! Græskar, pynt, slik og udklædningstøj er overalt!
Halloween og Allehelgens
Halloweenfejring er en nyere tradition i Danmark, som mange elever kender fra populærkulturen. Samtidig har vi Allehelgensdag, som er en gammel højtid, der er blevet fejret i Danmark og Europa siden middelalderen.
Allehelgens og Halloween fejres på samme tid af året, men på helt forskellige måder og med helt forskellige udtryk. Dette undervisningsforløb inviterer eleverne til at gå på detektivjagt efter Halloweens rødder og forbindelse til Allehelgensfejringen i folkekirken.
Kirkegårdsbesøg
På kirkegården finder eleverne symboler og andre tegn og reflekterer over, hvordan man mindes de døde i Danmark. Der perspektiveres her til fejringen af De Dødes Dag i Mexico.
Afslutningsvis giver eleverne deres observationer og overvejelser et kreativt udtryk i et papirklip om liv og død – og det ind imellem.
Illustration: Simon Væth
Målgruppe: 4.-6. klasse
Fag: Kristendomskundskab og evt. billedkunst
Lektioner: 6-8 plus kirkegårdsbesøg
Periode: Fra sept. 2026