Det store i det små

– Sange fra højskolesangbogen for børn

Ny udgave af Højskolesangbogen for børn

I november 2023 udkom en ny udgave af Højskolesangbogen for børn, som indeholder 90 sange illustreret af Zarah Juul. Sangene i Højskolesangbogen for børn er ikke børnesange, men sange om menneskelivet, som kan give anledning til gode samtaler med børn – også i skolen og i faget kristendomskundskab.

I den nye Højskolesangbogen for børn er der blevet plads til sange, som tager livtag med tidens aktuelle og store temaer, som fx klima, skilsmisse og forskellige familieformer.

Disse temaer er også en del af projektet, hvor eleverne arbejder tematisk med udvalgte sange og salmer. Der kan frit vælges mellem temaerne:

Livets modsætninger, høst og taknemmelighed, forskellige slags familier, aften og stilhed, klima og drømme samt advent og glæde. Eleverne kommer dermed til at beskæftige sig med både stort og småt – noget genkendeligt fra hverdagsliv, følelser, sanser og noget om Gud og kristendom. Hver elev får en sangskat, som de løbende lægger sider i som opsamling på temarbejdet.

Mulighed for afsluttende fællessangskoncerter

Eleverne får også mulighed for at opleve fællessang, når forløbet slutter af med fællessangskoncerter. Koncerterne ledes af Rikke Bjerring og band, som også vil spille et par sange fra Højskolesangbogen for børn i egen fortolkning.

Der vil i maj 2027 blive afholdt fællessangskoncerter i følgende kirker :

Skovby Kirke

Ry Kirke

Højvangen Kirke

Odder Kirke

Du kan som lærer tilmeldte dig koncerterne, når du tilmelder til klasse til projektet.

 

Projektet indeholder:

Lærervejledning

En sangskat/æske pr. elev

Mulighed for afsluttende fællessangskoncerter

Illustration: Zarah Juul

Målgruppe: 1.-3. klasse 

Fag: Kristendomskundskab og evt. musik

Lektioner: 2-9

Periode: Fra sept. 2026