Går det hele ad helvede til?
– om håb og frygt
Obs.: Dette er et Godt fra gemmerne-materiale. Det betyder, at det er et projekt, hvor der er en rest fra et tidligere skoleår. Når du bestiller materialer fra Godt fra gemmerne, skal du udfylde tilmeldingen nederst på siden, som du plejer. Når vi har modtaget din tilmelding, skynder vi os at tjekke, om vi har alle de ønskede materialer på lageret, og herefter kontakter vi dig. Det er derfor først, når du modtager en mail fra os, du kan være helt sikker på, om der er mere tilbage af det ønskede materiale.
Går det hele ad helvede til? Er der overhovedet nogen, der tør håbe på noget? Eller går det ligefrem bedre end nogensinde før?
Projektet zoomer ind på den frygt for fremtiden, der synes allestedsnærværende både i nyheder, film, litteratur og samfund. Dystopierne er over os, og de er både skræmmende og fascinerede, men hvorfor fylder utopierne og håbet så lidt? Det er spørgsmål som disse, der danner udgangspunkt for dette projekt.
Kenneth Bøgh-novelle
Eleverne læser en novelle af Kenneth Bøgh Andersen, som er skrevet til dette forløb. Novellen hedder ”Uegnet?” og har sit omdrejningspunkt i samme univers som ”De hvide mænd” af samme forfatter.
Der er mulighed for kirkebesøg og afsluttende, kreative elevprodukter om håb og frygt.
Projektet retter sig mod både kristendomskundskab og dansk, og det egner sig også godt til en fagdag.
Obs: Til det oprindelige projekt indgår et brætspil. Vi har ikke flere brætspil tilbage, men projektet kan sagtens fungere uden.
Projektet indeholder:
Lærervejledning
Novelle af Kenneth Bøgh i klassesæt
Adgang til projektets hjemmeside
med digitalt bibliotek
Målgruppe: 7. – 10. klasse
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Lektioner: 10-14
Periode: Fra september 2026
Tilmelding
Obs: Kun lærere fra Skanderborg og Odder kan tilmelde sig projekterne